Af Søren P. Grarup
At lede menigheden gennem en gudstjeneste kræver grundig forberedelse.
Begynd i god tid – mindst en uge før, gerne tidligere. Der skal bedes, læses, tænkes, skrives, laves aftaler mm. Og du skal give de andre aktører i gudstjenesten (musiker, lovsangsleder, nadvertjener, tekstlæser osv.) god tid til deres forberedelse.
Selv om du/menigheden har et nogenlunde fast ”gudstjenesteprogram”, bør hele gudstjenesten – led for led – gennemarbejdes i forberedelsen, også dér, hvor menigheden sætter pris på spontanitet. Faste rammer og god forberedelse gør, at spontaniteten ikke bliver tilfældighed eller afsporing, og at faste former ikke bliver tom rutine.
I din forberedelse skal du ikke kun tænke på ”hvad og hvordan?”, men først og fremmest på ”hvorfor og hvortil (hvor leder dette os hen?)” ved hvert led og hver detalje.
Jo bedre du er forberedt, des bedre kan du guide menigheden gennem gudstjenesten på en måde, så du selv træder tilbage og ikke står i vejen for det møde med Gud, som gudstjenesten bør være.
Gudstjenesteforberedelse skridt for skridt
Nogle menigheder har en fast gudstjenesteorden, andre ikke. Nogle menigheder har faste aftaler og rutiner, hvad angår det praktiske – fx hvilke opgaver har dørtjeneren, hvem passer forstærkeranlægget og PowerPoint-visningen? I nogle menigheder er det fx lovsangslederen, der vælger salmer og sange. Gudstjenestelederen skal sikre sig, at alle detaljer fungerer, så forglemmelser, fejl eller rod ikke tager fokus fra gudstjenestens indhold. Derfor er mange detaljer medtaget i huskelisten, selv om alt ikke er dit ansvar som gudstjenesteleder, idet en del måske er andres ansvar dér, hvor du er.
Følgende rækkefølge i gudstjenestens forberedelse kan hjælpe til at skabe en god sammenhæng, hvor hvert enkelt led kommer til sin ret. At prædikenforberedelsen er lagt sent i forberedelsesforløbet, er et ”trick”, der hjælper dig til at give de øvrige led i gudstjenesten tilstrækkelig opmærksomhed i forberedelsen.
Herunder er opsummeret en række huskepunkter og tips, som kan være en hjælp.
1) Prædikentekst
Begynd gudstjenesteforberedelsen med at læse prædikenteksten, og lad den ”simre” i sindet. Hvis man prædiker ofte, er det en god idé at holde sig til en fastlagt tekstrække for ikke at blive ensidig – eller at begynde sit tekstvalg og sine overvejelser i en tekstrække (måske bliver man ført videre til en anden tekst).
2) Liturgi i punktform
Vælg den form, gudstjenesten skal have – skriv hele gudstjenesteforløbet op punktvis. Måske har du en ”standardskabelon”, eller du vælger en liturgi fra gudstjenestevejledningen. Vær opmærksom på, at det indhold, du fylder i skabelonen, er vigtigere end skabelonen og kan nødvendiggøre ændringer hen ad vejen.
3) Salme- og sangvalg
Derefter – for at hele gudstjenesten ikke skal bindes snævert op på prædikenen – vælger du de salmer og sange, der skal synges. Hver enkelt salme/sang bør vælges med tanke på, hvor i gudstjenesten den skal synges. Skriv salmer/sange ind i punktopstillingen.
4) Øvrige skriftlæsninger
Vælg de øvrige skriftlæsninger – indgangsord, GT- eller brev-læsning, udgangsord m.v. og skriv dem ind.
5) Bønner
Tænk gudstjenestens bønner igennem. Læs evt. nogle bønner fra en bønnesamling som inspiration. I frikirketraditionen er grundformen for bøn den frit og spontant formulerede bøn. Hvis du ofte leder gudstjeneste og leder menigheden i bøn, er det klogt jævnligt at skrive dine bønner ned for at forny dine formuleringer og for at bevare udsynet i bønnen, så bønnen ikke bliver snæver. De frie, spontant formulerede bønner bliver meget let mere faste (fastlåste) end skrevne bønner, og de kan have en tendens til at blive mere og mere private. Bønnen i gudstjenesten skal være hele menighedens bøn.
Det er gudstjenestens bønner, der angiver ”rytmen” i gudstjenestefejringen, så hele gudstjenesten opleves som bøn – samtale med Gud.
6) Børneindslag
Tænk børneindslaget ind – børnetale og børnesange. Måske skal det hænge sammen med prædikenteksten/-temaet, måske ”lever det sit eget liv” som en serie over flere søndage – mulighederne er mange. Hvis det er dig som prædikant/gudstjenesteleder, der står for børneindslaget, så forbered det, før du går i gang med prædikenen-skrivearbejdet.
7) Nadver
Hvis der skal fejres nadver, så tænk nadverformen igennem.
Skriv nadverliturgien ned punkt for punkt sammen med indstiftelsesordene og andre faste ord, der skal siges i løbet af nadveren. En så velkendt handling som nadveren kan selv en øvet gudstjenesteleder meget let ”snuble” i.
8) Dåb mm.
Skal der være dåb, medlemsvelkomst, barnevelsignelse, meddelelse om dødsfald eller andet ud over den ”almindelige” gudstjeneste, så tænk forløbet igennem – hvor i gudstjenesten placeres det pågældende led? Hvordan vil du formulere det, der skal siges? Skriv det ned.
9) Prædikenforberedelse
Begynd prædikenforberedelsen. Vær opmærksom på, at din prædikenforberedelse kan inspirere dig til at justere de tekst- og salmevalg, som du har foretaget, men inspirationen kan også gå den anden vej.
10) Velsignelsen
Hvilken velsignelse vil du afslutte gudstjenesten med? Hvis menigheden skal synge ”amen” efter velsignelsen, og du bruger en velsignelse, der ikke er velkendt, så skal organisten/pianisten have den på skrift.
Hav selv både velsignelsen, Fadervor og andre faste formularer, som du mener at kunne uden ad, på skrift (klæb dem ind bagest i din Bibel eller salmebog) – selv for den mest rutinerede kan ”klappen gå ned”.
11) Minimér dine egne ord.
Nu er hele gudstjenesten stort set tilrettelagt. Gennemgå den led for led og tænk over – skriv gerne ned – hvordan du vil formulere dig, når du skal lede menigheden gennem hele forløbet, så det er klart for alle deltagere, hvad der skal ske – uden tomgangssnak:
Hvordan vil du byde velkommen? Hvordan vil du indbyde til nadver eller til fri bøn? Hvordan vil du give de nødvendige meddelelser om kommende aktiviteter osv.? – Skriv det ned!
Salmenumre skal annonceres (gentages), så alle hører nummeret – fx: ”Vi synger salme nr. 184 – Hil dig, Frelser og Forsoner – nr. 184”.
Praktisk huskeliste – medvirkende, der skal have besked, ting, der skal være på plads, m.v.:
1) Udskriv et gudstjenesteprogram til hver af de medvirkende med individuel, tydelig markering af de punkter, den enkelte skal medvirke i eller har ansvar for.
2) Organist/musiker(e) skal have salmer og sange (gerne hele gudstjenesteforløbet) at vide så tidligt på ugen som muligt, så der er tid til at øve.
3) Nadvertjenere, som skal lede i takkebøn ved nadveren, skal i god tid vide, hvilken takkebøn (for brød eller bæger) de hver især skal bede.
4) Andre medvirkende (som skal læse en bibeltekst, lede i bøn, aflægge vidnesbyrd, synge solo osv.) skal ligeledes have gudstjenesteforløbet i god tid, så de har mulighed for forberedelse.
5) PowerPoint med sange og/eller til børnetale/prædiken o.a. skal klargøres, og teknikken i kirkesalen skal være i orden. Hvem passer computeren? (Alternativt: Sangblade skal skrives og kopieres.)
6) Klargøring til nadver. Hvem gør klar til nadver – skaffer brød, skænker vin/saft og dækker nadverbordet?
7) Teknik. Anvendes der forstærkeranlæg/teleslynge, skal der være en kyndig elektronikpasser.
8) Dørtjeneste. Der skal være en dørtjener, som åbner kirken i god tid og byder gudstjenestedeltagerne velkommen, evt. med en salmebog, hvor man anvender dem.
9) Udsmykning. Hvem skal evt. sørge for blomster på nadverbordet og tænde de levende lys inden gudstjenesten?
10) Salmenumrene skal evt. hænges op på nummertavler.
11) Klargøring til dåb. Inden en dåbsgudstjeneste, skal dåbsgraven rengøres og fyldes med vand (og efterfølgende tømmes), og omklædningsfaciliteter skal være klar.
12) Knæleskammel. Inden dåbsgudstjeneste, indsættelse til tjeneste o.a. skal knæleskamlen støvsuges og sættes frem.
13) Læg bogmærker i din Bibel ved de skriftlæsninger, du skal læse.
14) Tænk efter og supplér denne liste med lokale detaljer.
15) Kom i god tid. Vær i kirken mindst 20 min. (gerne mere) før gudstjenesten – 10 min. til at se, at alt er klar – 10 min. til bøn, stilhed eller bare til at falde til ro.
Hvis du skal holde gudstjeneste som gæst i en kirke, du ikke kender på forhånd, skal du gøre dig fortrolig med den fysiske indretning (prædikepultens højde og hældning, mikrofoner, din siddeplads, trappetrin, nadverbordet osv.)
